Sundhedsanprisninger på kosttilskud: hvad EU-retten tillader

Hvad er en ernæringsanprisning, og hvad er en sundhedsanprisning?

En ernæringsanprisning handler om en fødevares indhold af energi eller næringsstoffer, f.eks. »vitamin C-kilde«. En sundhedsanprisning forbinder en fødevare eller en af dens bestanddele med sundhed, f.eks. »Vitamin C bidrager til at mindske træthed og udmattelse«. Begge dele er reguleret af forordning (EF) nr. 1924/2006.

En anprisning er ethvert budskab eller enhver fremstilling, der ikke er obligatorisk, og som antyder, at en fødevare har særlige egenskaber, også billeder og symboler (artikel 2, stk. 2). For vitaminer og mineraler fastsætter bilaget til forordningen to grundlæggende ernæringsanprisninger:

Hold også øje med produktnavnet. Et varemærke, et mærkenavn eller et fantasinavn, der kan opfattes som en ernærings- eller sundhedsanprisning, må kun bruges, hvis det ledsages af en tilsvarende godkendt anprisning (artikel 1, stk. 3).

Hvor finder I de godkendte sundhedsanprisninger?

De godkendte anprisninger står i Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, som gælder fra den 14. december 2012, og i EU-registret over ernærings- og sundhedsanprisninger på Europa-Kommissionens hjemmeside. Registret viser godkendte og ikke-godkendte anprisninger og kan eksporteres til Excel.

• Kun fra listen. Sundhedsanprisninger er forbudt, medmindre de er godkendt og optaget på EU’s lister (artikel 10, stk. 1, i forordning 1924/2006). Fødevarestyrelsen skriver det samme: bruger I anprisninger, skal de overholde EU-reglerne og være godkendte.
• Samme betydning, samme betingelser. En ordlyd, der har samme betydning for forbrugerne som en godkendt anprisning, er underlagt de samme anvendelsesbetingelser (betragtning 9 i forordning 432/2012).
• Jeres sprog. Forordning 432/2012 findes på alle EU’s officielle sprog. På en etiket til det danske marked bruger I den danske sprogudgave.
• Listen ændrer sig. Forordning (EU) 2024/2041 fjernede f.eks. anprisningen for monacolin K fra rød gærris. Tjek den gældende ordlyd før hvert tryk.

Hvilke anprisninger er godkendt for vitamin C, D, K, B6, B12, magnesium, zink og selen?

For disse otte næringsstoffer indeholder forordning 432/2012 76 godkendte anprisninger. Tabellen viser antallet og grænsen for »kilde«, beregnet ud fra referenceværdierne (NRV) i bilag XIII til forordning (EU) nr. 1169/2011:

Et udvalg af godkendte anprisninger, ordret fra den danske konsoliderede udgave af forordning 432/2012 (20. august 2025):

Alle anprisningerne ovenfor har den samme anvendelsesbetingelse, f.eks. for vitamin C: »Anprisningen må kun anvendes for fødevarer, der som et minimum er en kilde til vitamin C i henhold til det, der er angivet under anprisningen [NAVN PÅ VITAMIN]- OG/ELLER [NAVN PÅ MINERAL]KILDE på listen i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006.«

Nogle anprisninger har deres egen betingelse. »Vitamin C bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning« må kun bruges for fødevarer, der giver et dagligt indtag på 200 mg vitamin C, og forbrugerne skal informeres om, at effekten opnås ved et dagligt indtag på 200 mg ud over det anbefalede daglige indtag.

Hvornår må I bruge en anprisning?

I må bruge en anprisning, hvis kosttilskuddet indeholder nok af stoffet, og etiketten har de påkrævede ledsagende oplysninger.

Betydelig mængde. »Kilde« betyder en betydelig mængde som defineret i bilag XIII, del A, punkt 2, til forordning 1169/2011. Som regel er det 15 % af referenceværdien pr. 100 g eller 100 ml eller pr. portion, hvis pakningen kun indeholder én portion. For kosttilskud:

• Den tjekkiske fødevarekontrol (SZPI) skriver i sin vejledning af 3. januar 2024, at det for kosttilskud er 15 % af referenceværdien i den anbefalede daglige dosis.
• Der findes ingen bindende fortolkning for hele EU. Efter vores læsning er det rimeligt at regne med 15 % af referenceværdien i den anbefalede daglige dosis.
• Stoffet skal også være i en form, som kroppen kan udnytte (artikel 5, stk. 1, litra c, i forordning 1924/2006).

Ledsagende oplysninger (artikel 10, stk. 2). Bærer et kosttilskud en sundhedsanprisning, skal mærkningen (eller, hvis der ikke er en mærkning, præsentationen og reklamen) indeholde:

1. en erklæring om betydningen af en varieret og afbalanceret kost og en sund livsstil,
2. den mængde af fødevaren og det forbrugsmønster, der skal til for at opnå den anpriste virkning,
3. hvor det er relevant, en erklæring til personer, der bør undgå produktet,
4. en passende advarsel for produkter, der kan udgøre en sundhedsrisiko ved overdrevent indtag.

Generelle anprisninger. En henvisning til generelle, uspecifikke fordele, f.eks. »til immunforsvaret« eller »for vitalitet«, må kun bruges sammen med en specifik godkendt anprisning (artikel 10, stk. 3).

Hvad må I aldrig påstå?

Uanset receptur må I aldrig påstå, at et kosttilskud forebygger, behandler eller helbreder en sygdom (artikel 7, stk. 3 og 4, i forordning 1169/2011, artikel 6, stk. 2, i direktiv 2002/46/EF). Det gælder etiketten, præsentationen og reklamen. I må heller ikke anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost ikke kan give tilstrækkelige mængder næringsstoffer (artikel 7 i direktiv 2002/46/EF og § 10 i den danske kosttilskudsbekendtgørelse). Efter artikel 12 i forordning 1924/2006 er anprisninger ikke tilladt, hvis de:

• antyder, at sundheden kan påvirkes negativt, hvis man ikke indtager fødevaren,
• angiver hastigheden eller omfanget af vægttab,
• henviser til anbefalinger fra individuelle læger eller sundhedspersonale.

Anprisninger om reduktion af sygdomsrisiko er en særskilt kategori. De må kun bruges, hvis de er specifikt godkendt efter artikel 14 i forordning 1924/2006; forordning 432/2012 indeholder dem ikke. I forbrugerretten er det altid en urimelig handelspraksis at påstå, at et produkt kan helbrede sygdomme, når det ikke er sandt (direktiv 2005/29/EF, bilag I, punkt 17).

Nationale regler kan tilføje krav. I Danmark skal produkter, der markedsføres med en forebyggende eller helbredende effekt over for sygdomme og sygdomssymptomer, ifølge Fødevarestyrelsen være godkendt som lægemidler og må ikke sælges som kosttilskud; grænsen vurderer Lægemiddelstyrelsen. I Tjekkiet skal en reklame for et kosttilskud tydeligt indeholde ordene »doplněk stravy« (lov nr. 40/1995 Sb., § 5d, stk. 3).

Hvorfor er »bedre optagelse« ikke en godkendt anprisning?

En anprisning om bedre optagelse eller højere biotilgængelighed er ikke en godkendt sundhedsanprisning. I sin udtalelse fra 2010 (EFSA Journal 2010;8(10):1743) fandt EFSA’s panel, at sådanne anprisninger vedrører et næringsstofs forbedrede biotilgængelighed og ikke en sammenhæng mellem en fødevare og sundhed, som forordning 1924/2006 kræver.

I må beskrive formen sagligt, f.eks. »magnesium i liposomal form«. I må ikke koble den til større virkning eller bruge gangetal som »2 gange bedre«. De godkendte anprisninger »Vitamin C øger optagelsen af jern« og »Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor« beskriver næringsstoffets rolle i kroppen, ikke en egenskab ved jeres produktform. Mere i Liposomale kosttilskud forklaret.

Hvad gælder for botaniske anprisninger »on hold«?

Anprisninger om plantestoffer (botaniske stoffer), som EFSA endnu ikke har vurderet, eller som Kommissionen endnu ikke har behandlet, må fortsat bruges efter artikel 28, stk. 5 og 6, i forordning 1924/2006 (betragtning 10 og 11 i forordning 432/2012). Ifølge Den Europæiske Revisionsret (særberetning 23/2024) er 2.078 botaniske anprisninger stadig on hold.

EU-Domstolen indskrænkede brugen af dem i dom C-386/23 af 30. april 2025. Indtil Kommissionen har afsluttet sin behandling, må reklame for et kosttilskud fremstillet af plantestoffer ikke bruge:

• specifikke anprisninger, der beskriver eller henviser til psykologiske eller adfærdsmæssige funktioner (f.eks. humør eller stress),
• henvisninger til generelle, uspecifikke fordele for helbredet uden en godkendt specifik anprisning,

medmindre artikel 28, stk. 6, i forordning 1924/2006 tillader dem.

Dommen udelukkede ikke udtrykkeligt on hold-anprisninger om fysiske funktioner. Efter vores læsning sker brugen af dem på eget ansvar og egen risiko. Nationale vejledninger kan være ældre end dommen; den tjekkiske SZPI’s vejledning af 3. januar 2024 blev f.eks. udstedt før den. Den sikrere vej er at kombinere planten med et vitamin eller mineral, der har en godkendt anprisning.

Gælder reglerne for hjemmesider, sociale medier og influencere?

Ja. Forordning 1924/2006 gælder for anprisninger i kommercielle meddelelser, hvad enten det er i mærkning, præsentation eller reklame for fødevarer (artikel 1, stk. 2). Jeres hjemmeside, webshop, nyhedsbrev og opslag på sociale medier er kommercielle meddelelser.

• Faglige målgrupper. I dom C-19/15 (14. juli 2016) fastslog EU-Domstolen, at forordningen også gælder for kommercielle meddelelser, der udelukkende er rettet til sundhedspersonale. Efter vores læsning gælder de samme regler derfor for kataloger til apoteker og materialer til forhandlere.
• Influencere. Efter vores læsning er et betalt opslag fra en influencer reklame for jeres mærke, så de samme regler for anprisninger gælder. Det kommercielle formål skal også være tydeligt: efter direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) er det en vildledende udeladelse at skjule det kommercielle formål (artikel 7, stk. 2), og betalt redaktionelt indhold, der ikke er markeret som sådan, er altid urimeligt (bilag I, punkt 11).
• Kundeanmeldelser. EU-retten regulerer dem ikke udtrykkeligt. Efter vores læsning kan anmeldelser, som I udvælger, fremhæver eller deler som markedsføring, blive jeres egen kommercielle meddelelse.

Hvem håndhæver reglerne, og hvad er risikoen?

Hvert medlemsland håndhæver reglerne gennem sine egne myndigheder og fastsætter sine egne sanktioner; i Danmark er det Fødevarestyrelsen. Den offentlige kontrol følger forordning (EU) 2017/625; myndighederne må f.eks. bestille produkter online uden at oplyse deres identitet og bruge dem som officielle prøver (artikel 36).

Eksempler på sanktioner (status pr. 17.–20. oktober 2026):

Ud over bøder kan myndighederne pålægge jer at ændre etiketter og reklamer eller trække produkter tilbage fra markedet. Sanktioner og kontrolpraksis er forskellige fra land til land, så tjek reglerne i hvert land, hvor I sælger.

Hvordan kan vi hjælpe?

Vi udarbejder etikettekster efter reglerne på udvalgte sprog, efter aftale på dansk: ingredienser, mængder pr. daglig dosis med procent af referenceværdien, brugsanvisning, obligatoriske advarsler og opbevaring. Valget af sundhedsanprisninger er jeres; vi tilbyder det ikke som en ydelse. Som varemærkeejer er I ansvarlige for de anprisninger, I bruger.

De øvrige obligatoriske oplysninger finder I i Mærkning af kosttilskud, og anmeldelsen forklarer vi i Anmeldelse af kosttilskud. Etikettryk og påsætning beskriver vi på siden Etiketter. Har I spørgsmål, så send os en forespørgsel – skriv gerne til os på dansk.