Kosttilskud under eget mærke: trin, omkostninger og tidsplan

Kort fortalt: 12 trin til jeres eget kosttilskudsmærke

Eget mærke betyder, at produktet sælges under jeres navn, og at I er ansvarlige for oplysningerne på det. Her er trinene, nogenlunde i den rækkefølge, de fleste virksomheder tager dem:

Trin 3, 8 og 9 kan køre sideløbende med arbejdet med produkter og etiket. Nedenfor gennemgår vi hvert trin.

Hvem er ansvarlig for et kosttilskud under private label?

I er. Efter EU’s fødevarelovgivning er den virksomhed, under hvis navn eller firmanavn fødevaren markedsføres, ansvarlig for fødevareinformationen (artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011). Ved private label er det varemærkeejeren, ikke producenten.

• Producenten er ansvarlig for de led, den selv kontrollerer (artikel 17 i forordning (EF) nr. 178/2002), og må ikke levere fødevarer, som den ved eller formoder ikke overholder reglerne (artikel 8, stk. 3, i forordning 1169/2011).
• Er varemærkeejeren ikke etableret i EU, er importøren til EU-markedet ansvarlig (artikel 8, stk. 1).
• Efter vores betingelser er vi ansvarlige for, at produktet svarer til den aftalte receptur. Etiketten, anprisningerne, reklamen og anmeldelsen er varemærkeejerens ansvar. Se vores leverings- og betalingsbetingelser.

Hvad skal I beslutte, før I starter virksomheden?

Fire ting: hvad I vil sælge, i hvilken form, gennem hvilke kanaler og i hvilke lande. Det afgør, hvor mange produkter I starter med, hvor mange etiketter og anmeldelser I skal bruge, og dermed jeres budget.

Med færdige recepturer kan I starte med nogle få produkter, der supplerer hinanden, fra 25 stk. hver, og udbygge sortimentet efter, hvad der sælger. Se produkterne efter form: liposomale kosttilskud, svampetinkturer, tabletter, kapsler og pulver.

Hvordan får I styr på virksomhed og moms?

I skal have en virksomhed, der må drive handel, typisk en enkeltmandsvirksomhed eller et selskab. Virksomhedsformer, gebyrer og sagsbehandlingstider er nationale. I Danmark registreres virksomheden og momsen via virk.dk; detaljerne gennemgår I bedst med jeres revisor.

• Indkøb fra et andet EU-land. Giv leverandøren jeres momsnummer. Leverancer til virksomheder med et gyldigt momsnummer i et andet EU-land er som udgangspunkt momsfrie for leverandøren (omvendt betalingspligt); vi angiver det på fakturaen. I afregner momsen af købet i Danmark. Hvordan det foregår i praksis, forklarer jeres revisor.
• Salg til forbrugere i andre EU-lande. Når jeres fjernsalg af varer til forbrugere i andre EU-lande overstiger EU’s fælles grænse på 10.000 euro om året, skal momsen som udgangspunkt betales i kundens land. Via One Stop Shop (OSS) kan I angive og betale den moms i ét EU-land.

Mere om indkøb på tværs af grænsen finder I i Kosttilskud fra Slovakiet. Hvordan momsen påvirker jeres avance, forklarer vi i Avance på kosttilskud.

Skal I registreres som fødevarevirksomhed?

Ja. Enhver fødevarevirksomhed skal anmelde hver af de virksomheder under sin kontrol, der udfører et led i produktion, forarbejdning eller distribution af fødevarer, til den kompetente myndighed med henblik på registrering (artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 852/2004). At sælge kosttilskud under eget mærke er fødevarevirksomhed, også når en producent fremstiller produkterne for jer.

• Danmark: Fødevarestyrelsen. Ifølge Fødevarestyrelsen skal en fødevarevirksomhed være autoriseret eller registreret, inden den starter. Det gælder også ændringer i aktiviteterne, flytning og ophør.
• E-handel uden eget lager. Fødevarestyrelsen nævner udtrykkeligt e-handel som en fødevarevirksomhed.
• Indkøb fra andre EU-lande. Ifølge Fødevarestyrelsens vejledning om kosttilskud skal danske virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande, registrere denne aktivitet hos Fødevarestyrelsen via formularen på virk.dk.
• Hvor. Registreringen er knyttet til jeres virksomhed og dens adresse. Den slovakiske myndighed anfører f.eks., at en virksomhed uden hjemsted i Slovakiet registrerer sig i sit hjemland.

Registreringen af virksomheden er noget andet end anmeldelsen af hvert produkt, som vi beskriver længere nede.

Færdig private label eller egen receptur?

Vil I hurtigt i gang med en lille mængde, vælger I private label: en færdig receptur med jeres etiket. En egen receptur giver jer en egen sammensætning og eventuelt eksklusivitet, men kræver udvikling og en større mængde.

En udførlig sammenligning finder I i Private label vs white label. Hvordan vi arbejder, beskriver vi på siderne Private label og Kontraktproduktion.

Spørgsmål til enhver producent:

1. Hvad er minimumsordren pr. produkt, og kan produkter kombineres?
2. Hvad er stykprisen ved jeres mængde, og hvad er inkluderet (etiket, etikettekster, fragt)?
3. Kan producenten levere etikettekster til jeres marked, f.eks. på dansk?
4. Forbereder producenten dokumenterne til anmeldelsen i jeres land?
5. Hvor lang tid går der fra godkendt etiket til afsendelse, og hvad er betalingsbetingelserne?
6. Er recepturen eksklusiv, eller sælger andre mærker den også?
7. Leverer producenten til jeres land, og hvordan fastsættes fragtprisen?

Hvordan tjekker I recepturen op mod EU’s og de nationale regler?

Før I bestiller: tjek, at hver ingrediens i den form og mængde må sælges i et kosttilskud i hvert land, hvor I sælger. Nogle regler er fælles i hele EU, andre er nationale.

• Vitaminer og mineraler. Kun de vitaminer og mineraler, der står i bilag I til direktiv 2002/46/EF, i de former, der står i bilag II, må anvendes (artikel 4, stk. 1).
• Maksimale mængder. Fælles EU-maksimumsmængder for vitaminer og mineraler er endnu ikke fastsat, selv om artikel 5 i direktivet lægger op til dem. Kommissionens initiativ 12750 planlægger at vedtage dem i første kvartal 2028. I Danmark har kosttilskudsreglerne ifølge Fødevarestyrelsens vejledning ingen maksimumsgrænser, men styrelsen har vejledende værdier for maksimalt indhold; virksomhederne kan følge dem eller selv dokumentere, at indholdet er sikkert.
• Visse andre stoffer. Nogle stoffer er begrænset i hele EU efter bilag III til forordning (EF) nr. 1925/2006, f.eks. ekstrakter af grøn te (en daglig portion med mindre end 800 mg EGCG) og monacoliner fra rød gærris (mindre end 3 mg pr. dag), begge med obligatoriske advarsler. I Danmark gælder desuden særlige regler for andre stoffer end vitaminer og mineraler, f.eks. cholin, koffein, kreatin, inositol, lutein og aminosyrer som L-arginin: over de generelle tilladelser kræves en anmeldelse af tilsætningen eller en ansøgning om godkendelse senest seks måneder før markedsføringen.
• Nye fødevarer (novel food). En fødevare, der ikke blev anvendt i væsentligt omfang til konsum i EU før den 15. maj 1997, kræver en EU-godkendelse (forordning (EU) 2015/2283). Pr. 17. oktober 2026 var NMN, CBD, Cordyceps militaris og myceliepulver af Lion’s Mane og reishi ikke godkendte nye fødevarer. Tjek Novel Food Status Catalogue og EU-listen, før I udvikler et produkt, for status ændrer sig.
• Fødevare eller lægemiddel. I høje doser kan nogle stoffer betragtes som lægemidler. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der vurderer klassifikationen; ifølge Fødevarestyrelsen kan et produkt, der er kosttilskud i et andet land, være et lægemiddel i Danmark.
• Gensidig anerkendelse. Et produkt, der lovligt markedsføres i ét EU-land, kan i princippet også sælges i et andet (forordning (EU) 2019/515), men modtagerlandet kan begrænse det af begrundede hensyn som folkesundheden. Hvor der mangler EU-regler, gælder nationale regler (artikel 11, stk. 2, i direktiv 2002/46/EF).

Reglerne for kosttilskud er forskellige fra land til land i EU, og nogle stoffer er begrænset i visse lande. Fortæl os, hvor I vil sælge, før I bestiller, så rådgiver vi jer.

Hvad skal stå på etiketten?

Etiketten skal være på et sprog, der kræves i salgslandet, og indeholde de obligatoriske oplysninger efter forordning (EU) nr. 1169/2011 og direktiv 2002/46/EF. I Danmark skal mærkningen ifølge Fødevarestyrelsen være på dansk, svensk eller norsk. En etiket må have flere sprog (artikel 15).

• Betegnelse og særlige oplysninger: varebetegnelsen »kosttilskud«, kategorierne af næringsstoffer eller stoffer, den anbefalede daglige dosis, tre advarsler og mængden af hvert næringsstof eller stof pr. daglig dosis, for vitaminer og mineraler med procent af referenceværdien (% NRV eller % RI).
• Generelle oplysninger: ingrediensliste med fremhævede allergener, nettomængde, dato for mindste holdbarhed, parti, opbevaringsbetingelser samt varemærkeejerens navn og adresse. I Danmark skal plantedele desuden angives med navn på dansk og latin.
• Læsbarhed: en x-højde på mindst 1,2 mm eller 0,9 mm, hvis emballagens største yderflade er mindre end 80 cm².
• Kræves ikke: næringsdeklaration (energi, fedt, kulhydrat) gælder ikke for kosttilskud (artikel 29, stk. 1, litra a, i forordning 1169/2011), og mærkningsreglerne kræver ingen stregkode.

Den fulde tjekliste med artikel for hver oplysning finder I i Mærkning af kosttilskud. Hvordan etikettryk foregår hos os, kan I læse på siden Etiketter.

Hvordan anmelder I et kosttilskud?

I de fleste EU-lande skal et kosttilskud anmeldes til den kompetente nationale myndighed, før det markedsføres (artikel 10 i direktiv 2002/46/EF). Kravene er forskellige fra land til land. Efter artikel 10 består anmeldelsen i at sende myndigheden en model af den mærkning, der anvendes for produktet.

Danmark og nabolandet Sverige, status pr. 19.–20. oktober 2026:

• Hvert land for sig. En anmeldelse i ét land dækker ikke et andet. Portugal og Grækenland kræver f.eks. udtrykkeligt en anmeldelse, også for produkter, der allerede sælges i et andet EU-land.
• Hver virksomhed. I Danmark skal to virksomheder, der hver især køber det samme kosttilskud direkte fra et andet EU-land til salg i Danmark, begge anmelde det.
• Hvem. Ved private label er det normalt varemærkeejeren, der anmelder.

En oversigt over procedurerne i Danmark og de øvrige EU-lande finder I i Anmeldelse af kosttilskud. Europa-Kommissionen offentliggør en liste over de nationale kompetente myndigheder for kosttilskud (se kilder).

Hvad må I sige om jeres produkter?

Kun sundhedsanprisninger, der står på EU’s liste over godkendte anprisninger (forordning (EU) nr. 432/2012), og på de betingelser, der gælder for dem. Anprisninger om, at et kosttilskud forebygger, behandler eller helbreder en sygdom, er forbudt (artikel 7, stk. 3, i forordning 1169/2011 og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2002/46/EF).

• Reglerne gælder etiketten, jeres hjemmeside, nyhedsbreve og opslag på sociale medier, fordi det alt sammen er kommercielle meddelelser (artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006).
• »Bedre optagelse« eller »højere biotilgængelighed« er ikke en godkendt sundhedsanprisning. Beskriv liposomale produkter sagligt, f.eks. »magnesium i liposomal form«.
• Et betalt opslag fra en influencer er reklame for jeres mærke og må ikke skjule sit kommercielle formål.

Valget af anprisninger er jeres som varemærkeejer. Reglerne og de godkendte formuleringer for almindelige næringsstoffer finder I i Sundhedsanprisninger for kosttilskud og Liposomale kosttilskud forklaret.

Emballage: hvad betyder producentansvar?

Som varemærkeejer, der markedsfører emballerede produkter, er I som regel »producent« i emballagereglernes forstand. Det betyder registrering i det nationale producentregister og betaling for indsamling og genanvendelse af jeres emballage, som regel gennem en kollektiv ordning.

• EU-regler. Forordning (EU) 2025/40 om emballage og emballageaffald (PPWR) gælder fra den 12. august 2026. Nogle forpligtelser gælder først senere.
• Registrering i hvert land. Efter PPWR registrerer producenter sig i hvert medlemsland, hvor de første gang gør emballerede produkter tilgængelige (artikel 44, stk. 2). En kollektiv ordning kan klare det for jer. Sælger I emballerede produkter direkte til slutbrugere i et andet EU-land, kan I også blive producent dér.
• De nationale systemer er stadig forskellige. Registre, gebyrer og indberetning håndteres nationalt, også i Danmark.

Spørg en kollektiv ordning, hvilke forpligtelser der gælder for jer, og hvad gebyrerne er.

Har I brug for varemærke og stregkoder?

I behøver ikke et registreret varemærke for at sælge, men det beskytter det navn, I investerer i. Søg, før I trykker etiketter og bruger penge på webshop og reklame. Stregkoder kræves ikke af mærkningsreglerne, men forhandlere og markedspladser beder ofte om dem.

• EU-varemærke (EUIPO): 850 € for én klasse ved onlineansøgning, 50 € for anden klasse og 150 € for hver yderligere klasse (forordning (EU) 2017/1001, bilag I). Kosttilskud hører under klasse 5 i Nice-klassifikationen.
• Dansk varemærke (Patent- og Varemærkestyrelsen): grundgebyr 2.400 kr. inklusive én klasse, 240 kr. for første ekstra klasse og 720 kr. for hver yderligere klasse (gebyrer pr. 1. januar 2026). Et alternativ, hvis I kun sælger i Danmark.
• Stregkoder (EAN/GTIN): få dem fra GS1-organisationen i jeres land, så numrene er registreret på jeres virksomhed. Gebyrerne afhænger af land og omsætning.

Mere i Varemærke for kosttilskud.

Hvad gælder ved salg online og i butik?

Kanalen vælger I selv; reglerne for produktinformation er de samme overalt. Ved salg på nettet skal alle obligatoriske fødevareoplysninger undtagen holdbarhedsdatoen være tilgængelige, før købet afsluttes, og alle oplysninger ved levering (artikel 14 i forordning 1169/2011).

• Fortrydelsesret. Forbrugere, der handler online, har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret (direktiv 2011/83/EU). Undtagelsen gælder forseglede varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke egner sig til returnering, hvis forseglingen er brudt efter leveringen (artikel 16, litra e). Efter vores læsning kan et uåbnet kosttilskud returneres, men som regel ikke et med brudt forsegling.
• Kontrol. Myndighederne må bestille produkter online uden at oplyse deres identitet og bruge dem som officielle prøver (artikel 36 i forordning (EU) 2017/625).

Hvad koster det at starte?

Den største udgift er som regel varelageret, som I beregner ud fra prislisten. De officielle gebyrer afhænger af landet: i Danmark betaler virksomheder med anmeldte kosttilskud et årligt gebyr til Fødevarestyrelsen, og virksomhedsstart, registrering og varemærke koster forskelligt alt efter land og myndighed.

Opstartsomkostninger i tre scenarier (ekskl. moms):

*Betales ikke af virksomheder med en årlig omsætning fra salg af fødevarer under 50.000 kr. ekskl. moms.

Sådan beregner I varelageret: antal stk. af et produkt × stykprisen i det pågældende trin (25–49, 50–99, 100–249, 250–999 stk.; fra 1.000 stk. individuelt tilbud). Stykpriserne ekskl. moms står i prislisten og ved hvert produkt i kataloget. Ordrer betales 100 % forud, så planlæg likviditeten derefter. Hvad I tjener ved jeres udsalgspris, viser marginberegneren.

Gebyrer i tabellen: Fødevarestyrelsens gebyr ifølge styrelsens hjemmeside og Patent- og Varemærkestyrelsens gebyr ifølge gebyrlisten pr. 1. januar 2026, begge kontrolleret den 20. oktober 2026; EU-varemærket efter forordning (EU) 2017/1001. Øvrige gebyrer kontrollerer I hos den pågældende myndighed.

Hvor lang tid tager det, før I kan sælge?

De formelle trin er som regel korte. Færdige produkter med jeres etiket sender vi som regel inden for 3–5 arbejdsdage efter modtagelsen af det grafiske materiale til etiketten, hvis produktet er på lager. Tidsplanen styres især af arbejdet med mærke og etiket og af nationale procedurer.

Sådan hjælper vi jer

I driver virksomheden, mærket og salget; vi leverer produktet under jeres mærke med de dokumenter, I har brug for.

• Færdige recepturer fra 25 stk. pr. produkt; produkterne kan kombineres. Produktion i Slovakiet.
• Offentlige priser pr. stk. ekskl. moms i trinene 25–49, 50–99, 100–249 og 250–999 stk.; fra 1.000 stk. individuelt tilbud.
• Etikettekster på udvalgte sprog, efter aftale på dansk, en målskabelon i 1:1 og en vejledning til jeres grafiker. I leverer det grafiske design; vi kontrollerer PDF-filen og sender en korrektur.
• Tryk og påsætning af etiketten (valgfrit) for 0,30 € pr. stk. uden opstartsgebyr; vi leverer også produkterne uden etiket.
• Afsendelse som regel inden for 3–5 arbejdsdage efter modtagelsen af det grafiske materiale til etiketten, hvis produktet er på lager. Betaling 100 % forud.
• Levering: vi leverer i hele EU. Fragtprisen bekræfter vi altid før betaling.
• Anmeldelse: i de fleste EU-lande skal et kosttilskud anmeldes til den kompetente nationale myndighed, før det markedsføres (artikel 10 i direktiv 2002/46/EF); i Danmark til Fødevarestyrelsen. Kravene er forskellige fra land til land. Vi rådgiver jer og forbereder dokumenterne.
• Kontraktproduktion: flydende og liposomale produkter orienterende fra 100 l, tabletter og kapsler orienterende fra 30.000 tabletter eller kapsler, pulver orienterende fra 100 kg.

Se kataloget og prislisten, beregn avancen i marginberegneren, eller send os en forespørgsel – skriv gerne til os på dansk. Svar på almindelige spørgsmål finder I under ofte stillede spørgsmål.